Om



Jeg hedder Dorthe Thurø, og jeg brænder for at gøre dit arbejdsliv nemmere.

Administration er min passion og jeg elsker at effektivisere, sætte ting i system og at lave de administrative ting, der sluger din tid som selvstændig. Lad mig gøre det, så du kan koncentrere dig om din virksomhed og passion.

– Du føler, du bruger din sparsomme tid på ligegyldige opgaver

– Du startede din business, fordi du elsker det du laver, bestemt ikke fordi du elsker alt det administrative, der automatisk følger med

– Du har fået en stor opgave og mangler lige nu hjælp for en kort periode til alt det administrative, for at din deadline kan nås

– Du elsker at være selvstændig, men mangler sparring og gode råd i hverdagen

– Din mail vokser dig over hovedet, der er rod i dine online programmer og du mangler orden og systemer

Jeg har 10+ års administrativ erfaring med store og små virksomheder inden for boligbranchen, IT-branchen og det offentlige.

Jeg besluttede i december 2016, at nu ville jeg være selvstændig og springe ud i at lave endnu mere af det jeg elsker. Jeg sagde mit fuldtidsjob op og fandt hurtigt et deltidsjob som økonomisk sagsbehandler i Faxe Kommune, da det er vigtigt for mig at have god tid til at starte op, samtidig med have lidt tryghed for mig og min familie. Jeg arbejder hen imod at bruge mere og mere tid på mine kunder i Ordensmagten, da jeg elsker det uforudsigelige i opgaverne og det at hjælpe andre selvstændige med at brillere.

Jeg bor i Haslev med min mand Martin, der er musiker og elektronikfagtekniker, samt vores to drenge.
Da jeg arbejder online, er det fuldstændig lige meget, hvor i verden du bor.



– Til at få TID til din passion

– Til få overskuelige systemer og orden i stedet for rod

– Til at lade en anden om det “kedelige” administrative arbejde

– Til at smække fødderne op og tage en kop kaffe mere – bare en gang imellem – fordi du ved, der er en, som tjekker dine sociale medier, din mail og din hjemmeside

Lyder det som noget for dig?

Ja, ikke…?

Skriv mig en mail, gerne lidt om din virksomhed og hvad jeg kan hjælpe dig med, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.